Sagnet om Herløg Rishaug.

Ved Holstad i Aas er en stor rund Haug. Nu er der anlagt Have der, men i eldre Tider var den overgroet med Birk og Osp. Høstvinden tudet stygt i de tørre Grene og løse Buskstykker og de fortalte mange underlige Historier om, hvad de havde seet og hørt, men Menneskene forstod ikke det Sprog, end ikke de lærdeste blant dem. Hver jul og St. Hans hørtes sang og Musik inde i Rishaugen. Stundom kunde et og andet eiegodt Menneske faa se den glade Skare komme du af Haugen og danse hen over Engen uden at træde ned et eneste Straa. Vakre toner hørtes, renere end noget menneskeligt Instrument kan frembringe dem. 
 
I Haugen boede den rige Lodde med sin Familie. En stor Gaard med vakkre Heste og Kjør og fuldt op af alt. Lodde hadde syv Døttre, men ingen søn. Alle syv havde skjønhed og menneskelige Tanker, men ingen udødelig Sjæl. Halen skilte dem dog fra andre. Kunde de vinde et Menneskes Kjærlighed, saa mistede de den Prydelse og fik ogsaa en Sjæl. - Den yngste af Døttrene hed Herløg; hun var den fagreste og mest tankefulde. I de lyse Sommernætter og naar Nordlysene spredte sit Skin over den hvide Sne, sneg hun sig ud av Haugen og hen til de Steder hvor Menneskene morede sig. Useet stod hun og saa dem, imens hun tænkte: "Kunde ikke jeg faa vare med i deres Leg?" Naar Ungdom i klingende Frost strøg henover Bakkerne paa Ski og Kjælker, saa syntes hun, det var mange Gange gjildere end derinde i Haugen - endda der var Stas nok. 
 
Aasulv var dengang Bygdens kjækkeste Gut, forstandig og munter. Herløg saa ham engang, han i Følge med andre morede sig ved St. Hansbaal. Hun likte ham; for Godheden lyste af hans Øine. Nær ham svævede hun den Aften og ofte senere, naar han i al Troskyldighed morede sig med Kammerater. Herløg blev mere stille, endda hendes Forældre og Søskende gjorde alt for at glæde hende.
 
Loddes bedste Ven boede inde i Frognerhaugen. Dennes Søn havde huglagt Herløg og kom ofte til Rishaug. Han gjorde hvad han kunde for at live Herløg op; men hun blev mere stille. "Mor ved vel Raad," tænkte Herløg, og hun fortalte hende alt. Moderen hørte med Bedrøvelse paa hende og bad hende om at jage Aasulv ud af Tanker; men Herløg tryglede om, at hun maatte hjælpe hende, om der var nogen Raad. Kan et Moderhjerte modstaa et Barns Taarer? Moderen tog til at tænke paa, hvorledes hendes Datter kunde faa det som hun vilde.